Billede beskrivelse

Tempoet blev nøgle for Hjørring AIK Frem

22. maj 2024 kl. 09.01

Interview med Peter Weiss Sørensen fra Hjørring AIK Frem efter kampen mod Bindslev/Tversted

Peter, tillykke med sejren på 3-1 mod Bindslev/Tversted. Hvordan vurderer du holdets præstation i kampen, og hvad var de afgørende faktorer for sejren?

- Vi vidste godt, at vi ville være Bindslev overlegne. De kom kun for at trække tempoet ud af kampen og spille på lange bolde. Det lykkedes de med én gang, og derfor gik de til pausen med en 1-0 føring. Vi talte i pausen om at øge tempoet i vores spil, og det kunne et godt kæmpende Bindslev-hold ikke være med til. Så var det en smal sag at score de 3 mål til slutresultatet 3-1.

Med denne sejr ser det mere og mere ud til at blive en duel mellem Hjørring AIK Frem og Østervraa IF om 1. pladsen i Kreds 24. Hvordan påvirker denne konkurrence holdets motivation og fokus?

- Som tidligere skrevet tager vi en kamp ad gangen og prøver ikke at tænke så meget på tabellen. Vi skal lige et par kampe længere hen.

Hvad har I arbejdet mest på i træningen for at sikre, at I kan fortsætte den gode form og fastholde eller udbygge jeres position i toppen af rækken?

- Vi træner på at videreudvikle vores eget spil, som jeg synes bliver bedre fra kamp til kamp. Vi skal nok prøve at blive bedre til at score på vores chancer.

Hvordan forbereder I jer til de kommende kampe, og hvad vil være nøglen til at sikre jer førstepladsen i Kreds 24?

- Vi forbereder os som vi plejer med at udvikle vores eget spil, så der er ikke noget nyt i det.

Kampfakta:

Kamp: Hjørring AIK Frem - Bindslev/Tversted
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Resultat: 3-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste