Tålmodighed og lunger i spil – sådan skal AASI slås
Interview med Victor Birkemose fra Øster Sundby B32 før kampen mod AASI
Hvad er dit kendskab til AASI, og hvad forventer du af dem i kampen?
- De kan være farlige, hvis vi giver dem pladsen.. Jeg forventer at de stiller med et dygtigt hold, nu hvor de anmodede om at finde en anden dato
Hvem ser du som favorit i kampen mod AASI, og hvorfor?
- Jeg vil sige, at det er en åben kamp. Vi har haft en god start på sæsonen og føler os godt kørende, men på udebane mod AASI bliver det aldrig nemt (der plæne er lige så dårlig som vores). Hvis vi rammer vores niveau, synes jeg bestemt, vi kan tage favoritrollen på os.
Hvordan vil I gribe kampen mod AASI an for at få et godt resultat?
- Vi skal være kompakte defensivt og sørge for at spille med tålmodighed i vores opspil. Det bliver vigtigt at holde roen og udnytte de rum, der opstår når lungerne begynder at sige fra. Vi vil gerne styre kampen så meget som muligt og sætte vores eget præg på spillet.
Går I efter 3 point mod AASI, eller vil du være tilfreds med 1 point?
- Vi går altid på banen for at vinde, og det gør vi også mod AASI. Når det er sagt, så ved vi også, det bliver en hård kamp, og hvis det ender med ét point efter en tæt fight, kan det også vise sig at være værdifuldt i det lange løb. Men målet er klart – vi går efter 3 point.