Tålmodighed blev den afgørende faktor for Hornum IF
Interview med Mike Hermansen fra Hornum IF efter kampen mod Strandby IF Farsø
Hvordan vurderer du holdets præstation i 1-0-sejren over Strandby IF Farsø, og hvad var nøglen til at sikre alle tre point i en tæt kamp?
- Tålmodighed blev afgørende i en tæt kamp. Ellers spillede vi ikke op til vores topniveau, hvilket også skal krediteres modstanderholdet. Banen gjorde ligeledes heller ikke betingelserne nemmere, men en vigtig sejr på en svær udebane.
Hvordan har I formået at holde fokus og sikre to sejre i træk efter nedrykningen fra Serie 2, og hvad betyder den flotte sæsonstart for holdet?
- Jamen folk giver den en skalle til træningerne og har gjort det godt både der og i træningskampene op til sæsonen. Det har været vigtigt at få to sejre til at starte ud på at bragt noget selvtillid ind i folk. Det kan fortsat blive endnu bedre, således vi bliver endnu dygtigere og modigere på bolden.
Hvad synes du, holdet gjorde særligt godt i defensiven for at sikre clean sheetet, og hvordan ser du holdets generelle udvikling i de første to kampe?
- De gjorde tingene færdige og bakkede hinanden godt op, hvilket gav holdet et tiltrængt clean sheet. Det har både keeper og forsvar hungret efter, så det var rart for dem og hele holdet.
Hvordan påvirker de to sejre holdets selvtillid og moral frem mod de kommende kampe, og hvad vil I fokusere på i træningen?
- Vi skal klø på i den kommende tid og kampe, hvor Aars bliver en vanskelig kamp ude på torsdag. Folk skal tage selvtilliden fra de første par kampe med, og så skal vi have sund respekt for Aars og det de kommer med, samtidig med at vi fokuserer på, hvad vi selv kan gøre.