Billede beskrivelse

Styrker og svagheder hos Skive IK ifølge Poul Rotbøll

23. maj 2024 kl. 13.00

Interview med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF før kampen mod Skive IK.

Efter jeres sejr over Nors, hvordan planlægger I at gribe kampen mod Skive IK an for at sikre en sejr?

- Vi vil helt sikkert forsøge at stå højt på banen, presse modstanderen og derigennem skabe nok chancer, og mål nok til at skaffe en sejr.

Hvilke styrker og svagheder har I identificeret hos Skive IK, og hvordan vil I udnytte dem?

- At de blandt andet er rigtig gode i deres boldomgang, hvilket tit resulterer i at de får presset modstanderen langt tilbage på banen. Men på den anden side er de knap så gode i deres returløb og defensive spil, hvor man godt kan skabe en del chancer. Det skal vi selvfølgelig udnytte ved at være koncentreret både defensivt og offensivt.

Hvordan vurderer du Skive IK som modstander, og hvad forventer du af kampen?

- At det er et godt spillende hold, som forsøger at spille noget hurtigt fodbold omkring modstanderens felt, men som nogle gange har svært ved at udnytte det til mål. Jeg forventer da en kamp med en del mål, og 2 hold som gerne vil spille fodbold.

Hvad er jeres strategi for at holde trit med KHIF i toppen af rækken?

- Der er ikke nogen særlig strategi, andet end at blive ved med at vinde kampe, da vores dumme point tab i starten af sæsonen har kostet os muligheden for at slutte som nummer 1. Men vi vil selvfølgelig stadig forsøge at holde snor i Koldby.

Kampfakta:

Kamp: Hanstholm IF - Skive IK
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 30
Kamptidspunkt: 24. maj kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste