Billede beskrivelse

Strandby IF Farsø forventer hård konkurrence

27. januar 2024 kl. 14.01

Interview med Mike Bunde fra Strandby IF Farsø.

Hvornår og hvor begynder I forberedelserne til den nye sæson?

- Vi har standerhejsning i morgen søndag. Vi løber en tur, får suppe og hilser på hinanden.

Har I nogle faste traditioner eller ritualer, der markerer opstarten af sæsonen?

- Nej, ikke som sådan. Vi skal træne på Farsø Kunstgræsbane og ellers bruger vi Strandby Hallen.

Hvordan vurderer du styrken hos de andre hold i jeres pulje til forårssæsonen?

- Det er en meget stærk kreds. Mon ikke Farsø, Nibe og Chang skal ende i toppen.

Samt hvordan ser du jeres eget holds styrker i forhold til dem, som I er kommet i kreds med?

- Når vi i Strandby IF stiller vores stærkeste hold, så har vi mange profiler, som alle de andre hold godt kunne bruge. Vi har flere, som i hver sin ende af banen kan afgøre kampe i Serie 2. Dog er vi ofte ramt af arbejdsafbud og skader, fordi vi snart runder de 40 år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste