Billede beskrivelse

Strandby IF Farsø vil forsøge at genskabe EM 92-stemning mod NUGF Viborg

09. august 2023 kl. 17.31
Opdateret kl. 19.03

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mike Bunde fra Strandby IF Farsø.

Hvordan har I forberedt jer specifikt til mødet med NUGF Viborg i premiererunden, og hvordan vil I udnytte jeres hjemmebanefordel til at skabe en stærk start på sæsonen?

- Vi er kommet i en pulje, hvor kendskabet til de andre hold er minimalt. Vi ryger sjældent til Thy, Mors og Viborg, så vi kommer til at besøge mange ukendte stadions og spillere. Så vi kender ikke NUGF Viborg indgående, men spiller på egne styrker. Vi er også meget bevidste om, at vi er stærke hjemme på Beachtown Arena i Strandby, hvor der til kampen på fredag faktisk er festuge i byen.

Hvordan har I tilpasset jeres taktiske tilgang og strategi for at imødegå NUGF Viborg?

- Som udgangspunkt udformer coach Niels Greth oplægget efter vores egne styrker. Men som jeg har hørt, så er de et meget ungt hold, hvor vi faktisk burde indtræde i Old Boys! Så det giver jo visse fordele og ulemper ligefra rutine til manglende fart og form.

Hvordan har holdets erfaring og styrker udviklet sig siden sidste sæson, og hvordan agter I at omsætte disse fordele til en sejr i den første kamp?

- Vi er et meget erfaren og samspillet hold, som til trods for skader, arbejdsafbud og andre grunde, har opbygget en god vindermentalitet. Samtidig har vi fået et par spillere ind i sommerens transfervindue, som især forstærker defensiven. Så med fight, erfaring og fysisk styrke kan vi med et stærkt holdkort kæmpe med i de fleste kampe.

Hvilken betydning har opbakningen fra jeres hjemmepublikum for jer, og hvordan vil I bruge energien fra fansene til at præstere på et højt niveau mod NUGF Viborg?

- Først og fremmest vil vi gerne takke NUGF Viborg for at bytte om på kampene, så vi kan spille hjemme på Beachtown Arena på fredag. Der er byfest i Strandby, så vi glæder os til en kamp med ekstra folk på lægterne og pølser og bajere i teltet efterfølgende. Sommeren har desværre ikke budt på nok træningskampe - bl.a. på grund af en pludselig sommerstorm, men vi må få stængerne i gang som var det ferieholdet fra EM 92.

Kampfakta:

Kamp: Strandby IF Farsø – NUGF Viborg
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Kamptidspunkt: 11. august kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste