Seneste nyt
Billede beskrivelse

Strandby Elling løftede niveauet med unge kræfter og stærkt sammenhold

25. juli 2026 kl. 06.01

SEIF kan efter et stærkt forår se tilbage på en sæson, hvor både sammenhold, udvikling og målscoring har været i fokus. 

Med en topscorer i god form og et fællesskab i fortsat vækst står klubben et stærkt sted frem mod næste sæson. 

Derfor sætter vi Spotlight på træner Martin Krüger Nielsen og et forår, hvor helheden igen har været i centrum.

Forårets individuelle præstationer har været solide i SEIF, hvor flere spillere har bidraget positivt gennem hele sæsonen. Alligevel ønsker Martin Krüger Nielsen ikke at fremhæve enkelte navne på nuværende tidspunkt.

- Afslutningsfesten har ikke været holdt endnu, så jeg kan ikke løfte sløret for det hele endnu. Men der har været nogle stykker, som har gjort det rigtig godt her i foråret.  Og vores topscorer er ikke nogen hemmelighed - det er Nicklas Dam med 13 mål, fortæller han.

I stedet er det især holdets fælles læring og sammenhold, der står tilbage som det vigtigste udbytte af sæsonen.

- At vi har et rigtig godt sammenhold og vi hygger max i 3. halvleg med alle mulige tiltag. At vi kan flytte bjerge, hvis vi gør det sammen, siger Martin Krüger Nielsen.

Stemningen i klubben er fortsat stærk, og udviklingen går i en positiv retning, både på og uden for banen.

- Stemningen er supergod. Nye unge spillere er kommet til og har gjort et godt input til den ”gamle spiller”. Som hold står vi endnu bedre og total klar på efteråret, fortæller han.

Han understreger samtidig, at fællesskabet i SEIF ikke bare er intakt – men styrket.

- Fællesskabet i SEIF har altid været stort, og det er der ikke ændret på. Tværtimod er det kun blevet bedre, konstaterer Martin Krüger Nielsen.

SEIF går dermed ind i den kommende periode med et stærkt fundament, hvor både resultater, sammenhold og tilgangen af unge spillere peger frem mod en fortsat positiv udvikling.

Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste