Strandby-Elling leverede stærkt forår men manglede marginalerne til sidst
SEIF har gennem et forår med både styrker og små udsving leveret en sæson, hvor marginaler og enkelte afgørende kampe blev forskellen på oprykning og en placering lige uden for toppen.
Med en stærk afslutning og en samlet 3. plads kun ét point fra oprykning er udbyttet dog blevet vurderet som godkendt. Derfor sætter vi Spotlight på træner Martin Krüger Nielsen og et forår, hvor udviklingen har været tydelig trods skuffende enkeltresultater.
SEIF gik ind til sæsonen med en anderledes forberedelse end normalt, hvor træningsformen blev prioriteret højere end antallet af testkampe.
- Vores forårssæson har været lidt anderledes end vi plejer. Vi valgte kun 1 træningskamp inden opstart, men brugte i stedet tiden i træningscenter 2 gange om ugen, fortæller Martin Krüger Nielsen.
Selve sæsonforløbet blev præget af små udsving, hvor især marginaler i slutfaserne fik stor betydning for pointudbyttet.
- Selve sæsonen har været lidt blandet, men især et par trælse resultater i starten af sæson, med uafgjort/nederlag inde i overtid, som i sidste ende kostede lidt dyrt. Men ser man på målsætning om toppen i Serie 2 må man sige godkendt med en 3. plads, kun ét point efter 2. pladsen, som havde givet muligheden for oprykning. Så vi er tilfredse, siger han.
Et af forårets mest positive elementer har været udviklingen i klubbens ungdomsarbejde, som ifølge træneren allerede nu begynder at give afkast.
- Her vil jeg faktisk fremhæve alle de ungdomshold, vi har fået og især på pige-siden. Det er kommet SEIF-stjerner, som vi især har brug for i seniorafdelingen. Dejligt at se, fortæller Martin Krüger Nielsen.
Sæsonen har dog også budt på en klar skuffelse, som står tydeligt i hukommelsen.
- Det mest skuffende element i foråret er helt klart hjemmekampen imod FFI. Den var hård, siger han.
Når han ser tilbage på sæsonens højdepunkter, er der især to kampe, der skiller sig ud som afgørende og mindeværdige.
- Der er to, jeg gerne vil fremhæve. Hjemmekampen mod Aalborg Freja, hvor vi laver to mål inden for to minutter, samt hjemmekampen imod ubesejret SHI, hvor vi som det eneste hold slår dem. Klart forårets bedste kampe, forklarer han.
SEIF kan dermed se tilbage på et forår, hvor små marginaler skilte top fra oprykning, men hvor både præstationer og ungdomsudvikling peger fremad mod en fortsat positiv udvikling i klubben.