Billede beskrivelse

Strandby/Elling IF tog vigtigt skridt i tæt topstrid

16. maj 2026 kl. 10.02

HERRE: Der var stor glæde hos træner, Martin Nielsen, efter Strandby/Elling/Nielstrup IF’s kamp mod GVL Løkken. Trods meget dårligt vejr var holdet ifølge træneren præget af god fight og gejst.

- Vi gør det rigtig godt i angrebet og kommer til en masse chancer og scorer fem mål. Vi kunne sagtens have lavet nogle flere.  [...] Defensiv står vi godt. Så meget tilfreds med holdet og 3 vigtige point.

På spørgsmålet om, hvad der blev afgørende for sejren, fremhæver Martin Nielsen stærk fysik og taktik.

- Vi var fysisk og taktisk bedre over det meste af banen. Det er da ikke nogen hemmelighed, at deres røde kort gjorde tingene endnu nemmere, og derefter det var det bare størrelsen på sejren.

Kampens resultat har samtidig stor betydning for holdets placering og målsætninger. Martin Nielsen understreger, at sejren betyder meget i en tæt pulje, hvor få point skiller top og bund.

- Vi er nu i den rigtige ende af tabellen, i en meget åbent pulje hvor der kun er 4 point mellem sjettepladsen og andenpladsen, siger træneren og tilføjer:

- Det betyder også, vi lige nu er spot on med vores målsætning; at være i toppen af Serie 2. Samtidig kom der også et større hul ned til de nederste to hold.

Til sidst gør Martin Nielsen det klart, at holdets nuværende form skal bygges videre på i de kommende kampe.

- Vi har fundet vejen igen med med 13 mål i tre kampe og 7 point, så ser det fornuftigt ud igen. De gode præsentationer fra de tre kampe skal vi have med videre.

Strandby/Elling/Nielstrup IF er dermed klar til at fortsætte kampen om en topplacering i Serie 2.

Kampfakta

  • Kamp: GVL Løkken - Strandby/Elling/Nielstrup IF
  • Målscore: 2 - 5
  • Serie: Serie 2 Pulje 12
  • Kamptidspunkt: 14. maj kl. 18:30
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste