Billede beskrivelse

Straffe og skarphed i felterne kostede Aalborg/B52 dyrt mod NUBI

08. juni 2025 kl. 08.02

Interview med Anders Petersen fra Aalborg/B52 efter kampen mod NUBI

Hvordan oplevede du kampen, da I kæmpede hjemme mod NUBI og tabte 3-1?

- Meget lige. Vi står med chancen for at komme godt tilbage i opgøret med et straffe, men brænder desværre. Vi har ikke været gode på straffe, må vi sige, men jeg giver ikke spillerne skylden for at brænde et straffe – hellere forsøge og brænde end gemme sig et sted på banen og ikke turde.

Hvad var afgørende faktorer i, at I ikke fik point mod NUBI i dag?

- Det må være klassikeren med at være uskarpe i begge felter. NUBI's mål til 2-1 gjorde ondt, for der var vi ikke tilfredse med vores måde at forsvare på. Ved ikke om det var indbildning fra min side, men tror også NUBI gik og grinede lidt af målet efterfølgende. Jeg vil i øvrigt i den forbindelse gerne rose NUBI. De er nogle gode og hyggelige gutter. De er selvfølgelig småirriterende, fordi vi ikke vandt, men udover det.

Hvilke positive ting kan I tage med jer trods nederlaget på hjemmebane?

- Tror jeg vil fremhæve enkelte spillere her. Jeg synes, at Frederik E på venstre dør spiller en fed kamp. Både scorer og får straffe. Christian, der vel kun lige er gammel nok til at spille seniorfodbold, arbejder benhårdt igennem kampen(e). Det er fedt, han dækker så meget af banen. Nicolai centralt spiller noget rigtig god fodbold og er virkelig høj klasse med bolden. Har også lidt af det galskab, vi søger.

Hvordan påvirker resultatet jeres mulighed for resten af sæsonen?
Jaaa. Den er jo svær, må vi indrømme. Efter vores kamp mod Nørresundby så vi muligheder for point mod Chang og NUBI. Det fik vi ikke, så den rammer selvfølgelig hårdt. Men vi spiller, indtil det er matematisk umuligt. Når det er matematisk umuligt, så spiller vi stadig, fordi det er sjovt at spille fodbold.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg/B52 – NUBI
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 13
Resultat: 1-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste