Billede beskrivelse

Stærkt kollektiv klar til DS-debut og nye udfordringer i efteråret

08. august 2025 kl. 13.02

Aalborg Frejas nye cheftræner, Steffen Agerbo, har fået en rigtig god start i trænersædet og mærker stor opbakning fra spillerne. Han har brugt tid på at lære truppen at kende og peger på høj motivation både på og uden for banen.

– Jeg har oplevet en rigtig god opstart, hvor alle har taget rigtig godt imod mig, siger Agerbo, som har haft spillersamtaler med hele A-truppen for at skabe en tæt relation.

Træningsintensiteten har været høj, selvom mange først er ved at vende tilbage efter ferie.

– På træningsbanen har spillerne været særdeles motiverede, og der har været et rigtig godt niveau og stor intensitet til træningerne, selv opstarten har været præget af, at mange har været på ferie og først nu er ved at være tilbage, fortæller han.

Agerbo er overbevist om, at holdet er klar til DS.

– Jeg har i opstarten set rigtig mange spillere til både træning og kamp, som alle er motiverede for at spille DS.

Han roser truppens sammenhold og dedikation.

– Jeg er blevet bekræftet i, at vi har et rigtig stærkt kollektiv, som alle vil give alt for logoet og glæder sig til de nye udfordringer i en rigtig stærk kreds.

Taktisk skal Freja være organiseret og kyniske mod Vorup FB.

– Vi vil have fokus på en rigtig god organisation, hvor vi skal undgå at Vorups dygtige teknikere får plads til deres hurtige kombinationsspil.

– Vi er desuden meget bevidste om, at vi skal være kyniske i begge ender af banen, siger han og forventer maksimal indsats.

– Jeg forventer at alle er topmotiverede og er villige til, at løbe de ekstra meter for hinanden, som det kræver at kunne begå sig i DS.

– Jeg forventer desuden at vi vil gøre alt for, at vise vores trofaste hjemmepublikum, at vi kan gøre ondt på alle hold vi møder i Frejaparken.

Sult og gejst præger truppen efter flere tætte oprykningsforsøg.

– Det er tydeligt at alle spillere er meget spændte og motiverede til at prøve kræfter med DS, efter at det har været meget tæt på oprykning i de sidste par sæsoner.

Fokus i første kamp er på holdet og de indbyrdes aftaler.

– Jeg vil have fokus på, at vi spiller som et hold og hver især overholder de aftaler vi har lavet inden kampen.

Efteråret handler om udvikling og point til foråret.

– Vores målsætning for efteråret er, at vi både individuelt og som hold udvikler os, så vi tager så mange point med os over til foråret, inden kredsen bliver delt op i et op - nedrykningsspil.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja – Vorup FB
Serie & Kreds: Danmarksserien Kreds 4
Kamptidspunkt: 9. august kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste