Stærk start, høj moral: Bangsbo Freja bevarer momentum trods udfordringer
Interview med Betina Nielsen fra Bangsbo Freja efter sejren over Dybvad/Hørby.
Efter sejren over Dybvad/Hørby med 3-1 på hjemmebane, hvordan vurderer du holdets præstation i kampen?
- Som udgangspunkt var det en forventet sejr, men vores præstation skulle have været langt bedre. Der var for mange boldtab og vi var lidt for tilbagelænet i vores spil. Det førte til, at Dybvad/Hørby kom lidt for hurtigt igennem vores forsvar og for tæt på målchancer. Vi skal blive bedre til at spille det nemme spil og ikke bare losse bolden fremad.
Hvordan har det været at få en sådan god start på sæsonen med tre sejre ud af fire mulige, og hvordan påvirker det holdets selvtillid og moral?
- Det har selvfølgelig var fedt med en så god start på sæsonen, men vi er bevidste om at det bliver tæt i toppen og skal derfor holde vores momentum. Holdet går til hver kamp med stor selvtillid og høj moral.
Hvad var nøglen til sejren i dagens kamp, og hvordan lykkedes det jer at opretholde momentum gennem hele kampen?
- Nøglen var de momenter hvor pasningsspillet lykkedes og Dybvad/Hørby gav os kamp til stregen så vi kunne ikke læne os tilbage og være passive - vi var hele tiden med på bolden.
Med den flotte start på sæsonen, hvilke mål og forventninger har I nu til resten af sæsonen, og hvordan vil I arbejde på at opretholde dette niveau?
- Vores mål er at komme med i oprykningsspillet og forventningen er, at det nok skal lykkedes. Vi skal have alle spillere fri for skader således truppen bevarer bredden og vores niveau ikke daler.