Billede beskrivelse

Spillere havde ondt af modstanderen men blev ved med at score

19. juni 2025 kl. 12.02

Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83 efter kampen mod Ommersyssel

Hvordan oplevede du kampen, hvor I kører Ommersyssel over med hele 12-1 på hjemmebane?

- For en sjælden gang skyld kunne jeg læne mig tilbage i stolen, ikke råbe for meget, og bare nyde kampen og det gode vejr. Vi var meget dominerende og relativt effektive mod et hold, der kæmpede, hvad de kunne, men med svære vilkår med en masse skader og afbud.

Set med dine øjne – var I virkelig 11 mål bedre, eller var der andre faktorer, der spillede ind?

- Ja, det var vi vel. Forskellen på denne kamp og den første mod Ommersyssel på udebane var, at vi var mere effektive. Ret beset havde vi flere chancer i første opgør end i dette. Jeg og nogle af spillerne havde lidt ondt af Ommersyssel, men vi gik efter at score så mange som muligt.

Pånær Nicolai og Daniel forskellige målscorere – hvad siger det dig om holdets bredde og offensive styrke?

- Vi fik flere målscorere på tavlen, og tre spillere scorede for første gang i foråret, hvilket var en lettelse for dem og holdet. Laursen, Herluf og Benja må gerne afslutte angrebene igen i næste kamp.

Hvordan har sejren påvirket truppens selvtillid og tro på tingene frem mod den sidste runde?

- En storsejr giver selvtillid, sådan må det være. Vi starter på en frisk på lørdag, hvor fokus skal være på præstationen på dagen.

Kampfakta:

Kamp: Valsgård IF83 – Ommersyssel
Serie 3, Kreds 31
Resultat: 12-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste