Billede beskrivelse

Sønderup/Suldrup-træner: "Vi steppede i den grad op som et hold"

27. maj 2023 kl. 11.30
Opdateret 20. juni 2023 kl. 07.24

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup.

Hvad var ifølge dig nøglen til de 3 point og et af rækkens måske stærkeste hold?

- Vi steppede i den grad op som et hold, og alle mand kæmpede hårdt for sagen. Vi stod godt på banen, og lod sjældent Strandby komme til chancer. Hvis man ikke er der fysik mod et hold som Strandby, så bliver man kørt over, men det var vi i denne kamp.

Hvordan vil du beskrive kampens forløb og var du tilfreds med det I viste i kampen?

- Vi kom bagud efter et meget flot langskuds mål, men fik udlignet blot et par minutter derefter. Udover at vi stod godt på banen, og kæmpede for hver en bold, viste vi også flot angrebsspil. Det var indtil nu sæsonens bedste holdindsats, og er glad for, at det også blev belønnet med 3 point. Vi lykkedes med at få lukket ned for deres meget direkte spillestil, så alt i alt er vi meget tilfredse.

Med sejren spillede I jeg op på en øjeblikkelig 2. plads, hvilke ord vil du sætte på jeres sæson indtil nu?

- Nu har vi i skrivende stund spillet 2-3 kampe flere end holdene under os, så mon ikke den 2. plads snart ligger et andet sted. Men stillingen er en ting, spillet er noget andet. Vi er ikke helt tilfredse med vores sæson, i alt for mange kampe har vi spillet under niveau, og det har vi talt åbent og ærligt om. Vi forventer noget af hinanden, og når vi over flere kampe ikke lever op til det, så lufter vi vores tanker. Vi har, og har haft, mange skader i denne sæson, så at vi pt ligger nr 2 kan vi kun være godt tilfredse med. Kan vi spille sæsonen færdig med en indsats som mod Strandby venter der også flere point foran os.

Resultat:

Kamp: Sønderup/Suldrup – Strandby IF Farsø
Dato: 25. maj
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Resultat: 3-1
Målscorer i kampen: Kristoffer Henriksen, Lars Thiele og Mathias Routhe

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste