Billede beskrivelse

Sønderup/Suldrup sikrede vigtig sejr over Hornum IF

26. maj 2025 kl. 07.31

Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup efter udebanesejren over Hornum IF

Hvor vigtigt var det for jer at holde nullet og samtidig tage alle tre point i bundbraget?

- Det var selvfølgelig rigtig vigtigt, og at det lykkedes, kunne vi takke vores keeper for. Han diskede op med to store redninger, hvor især redningen i 2. halvleg var af høj klasse. Bortset fra det havde vi rimelig godt styr på Hornum og fik lukket godt ned for deres offensive spillere. Jeg synes, set over hele kampen, at sejren var fortjent ud fra spil og chancer.

Hvordan oplevede du holdets reaktion efter de seneste udfordringer i sæsonen?

- Der var stor glæde og højt humør efter kampen. Vi var lidt udfordret op til kampen, faktisk helt frem til tæt på kampstart. Vi har ikke helt leveret i de seneste kampe, men det var markant bedre i denne vigtige kamp mod Hornum.

Føler du, at I med sejren for alvor har meldt jer ind i overlevelseskampen?

- Det var en vigtig sejr, og afstanden til Hornum er nu kun på ét point. Det er en kreds med meget tætte kampe, og vi ligger tæt i bunden. Der kan hurtigt ske ændringer i løbet af en spillerunde.

Hvad var det især, I lykkedes med i kampen mod Hornum, som gjorde forskellen?

- Vi gik fra start op og pressede Hornum, velvidende at det kunne skabe de farlige omstillinger til Hornum. Vi fandt en god balance i holdet, og det synes jeg var med til at hive sejren hjem. Vi spillede med stor energi og leverede generelt en god kamp.

Kampfakta:

Kamp: Hornum IF – Sønderup/Suldrup
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 0-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste