Billede beskrivelse

Sønderup/Suldrup bygger videre på succesen

09. maj 2024 kl. 17.18

Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup efter sejren over Øster Hornum.

Efter en spændende kamp, hvor I vendte kampen til jeres fordel og vandt 4-3 over Øster Hornum, hvordan vil du evaluere holdets præstation i kampen, og hvad tror du var nøglefaktorerne bag denne sejr?

- Vi spillede absolut ikke en god kamp, men også en kamp som generelt var lidt rodet. Hvad den ikke havde i kønt spil, havde den til gengæld i fight, drama og et sejrsmål i overtiden. Vi fik ikke rigtig vores spil til at køre, vi lavede for mange små fejl både med og uden bolden, som vi ikke er helt tilfredse med. Men på trods af at være bagud 2-3 i kampens slutning, blev vi ved at tro på point i kampen, og jeg har stor respekt for, at spillerne kunne finde kræfterne til at hente sejren hjem i dommernes tillægstid.

Hvordan påvirkede det holdets moral og selvtillid at kunne vende kampen og sikre sejren i de sidste minutter af kampen?

- Nu har vi gjort det 2 kampe i træk, det viser bare at vi spiller kampene helt færdige, og tror på det helt til slut. Det kan vi bruge til meget i de næste kampe der venter.

Hvordan vil I som hold bygge videre på denne sejr, og hvad vil være jeres fokusområder for at opretholde momentum og fortsætte med at få positive resultater?

- Vi har allerede nu fokus på næste kamp, og der er nogle ting vi skal have snakket igennem og rettet til. Men 4 sejre i træk giver holdet noget selvtillid. De fleste kampe er meget tætte, så denne sejr betyder meget for holdet moral og tro på tingene.

Hvad betyder det for jer som hold at kunne holde fast i toppen af rækken sammen med Gug (1) og Gundersted, og hvordan vil I bruge denne position som motivation fremadrettet?

- For 14 dage siden spillede vi 2 vigtige kampe for at komme væk fra bunden, nu har vi med de 4 sejre i træk spillet os op på en 3. plads. Det betyder at vi pt er med lige under toppen. Jeg håber, at spillerne altid er motiveret til at spille en fodboldkamp uanset hvilken plads vi ligger på, men vi ved også, at leverer vi ikke på fredag bliver det rigtig svært.

Kampfakta:

Kamp: Sønderup/Suldrup - Øster Hornum
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 4-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste