Smalle sejre og stort mod
Interview med Claus Svennningsen fra IF Midtdjurs efter kampen mod TRIF.
Med endnu en sejr på 2-1 mod TRIF og jeres tredje sejr i sæsonens første fem kampe, hvordan vurderer du holdets præstation i denne kamp?
- Det var en godkendt præstation af holdet, som jeg synes, vi har rimelig kontrol over indtil de reducerer til 1-2 efter 70 minutter. Dermed blev den sidste del af kampen alt for hektisk og nervøs, og begge hold kunne have scoret yderligere.
Hvordan har I formået at bevare fokus og sikre sejrene i kampe, der alle er blevet afgjort med kun et enkelt mål?
- Vi forsøger altid at gå efter sejren, og det er egentlig vores primære fokus. Det er lykkes i tre ud af fem kampe, men alle kampene har været livlige til sidste fløjt - hvor også modstanderne har forsøgt at gå efter sejren.
Hvad tror du har været nøglen til jeres succes indtil videre i sæsonen, og hvordan vil I arbejde på at bygge videre på dette momentum?
- Vi er glade for de 9 point, men vi er også meget bevidste om, at der er meget langt endnu inden vi kan kalde sæsonen en succes. Vi skal fortsat arbejde hårdt til træning og kamp, og ikke mindst værne om det gode fællesskab, som jeg synes har været vores største styrke.
Hvordan vil I som hold tackle udfordringen ved at møde et stærkt HOG Hinnerup-hold på hjemmebane i den næste kamp?
- Jeg synes HOG har et rigtig godt hold med mange dygtige spillere - og de har virkelig været stærke de seneste kampe.. Det bliver uden tvivl en vanskelig opgave, men vi har før hevet gode præstationer - og resultater frem mod stærke modstandere, og den erfaring skal vi nok lige have gravet frem igen.