Skovsgaard Boldklub tester formen mod Thisted FC
Interview med Oliver Dam fra Skovsgaard Boldklub før træningskampen mod Thisted FC
Hvem skal I møde i træningskampen, og hvad ved I om dem?
- Vi spiller i aften (onsdag) mod Thisted FC. Vi ved, de er nedrykkere, og så har både Magnus, Emil From og jeg selv mødt dem mange gange med henholdsvis Jetsmark og Løgstør. Så vi er ok bekendte med deres spillestil.
Hvad forventer I, at denne træningskamp kan give jer frem mod sæsonstart?
- Vi forventer en svær og hård kamp, men forventer også, at vi viser de kvaliteter, som skal til mod disse hold. Så dette bliver en udfordring, som kommer til at vise, hvor vi står.
Hvilke elementer i spillet vil I have mest fokus på at finpudse?
- Vores opbygningsspil og presspillet.
Er der nye konstellationer eller taktiske justeringer, I vil afprøve?
- Ikke noget, jeg vil røbe.
Hvordan ser I på truppens form og sammenhold tre uger før sæsonen starter?
- Vi er i god form alle mand, og sammenholdet er kanon. Vi glæder os til sæsonstart!