Skovsgaard B klar til at dominere mod Vestbjerg
Interview med Oliver Dam fra Skovsgaard B før næste kamp.
Efter to imponerende sejre på udebane, hvordan ser I frem til den kommende kamp mod Vestbjerg?
- Vi glæder os til endnu en kamp om 3 point. Efter en god start håber vi på at bygge videre på det.
Hvordan holder I jeres spil på et højt niveau, især når I spiller på udebane?
- Vi har altid god opbakning fra byens fodboldelskere. Så lige så meget vi gør det for os selv, gør vi det for dem som gerne rejser land og rige rundt, for at se Skovsgaard boldklub. Samtidig er der så god en træningskultur, at alle mand kæmper røven ud af bukserne, for at præstere i weekenden, om det er hjemme eller ude.
Hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk til den kommende modstander?
- Det taktiske går vi igennem til træning, men spillerne kender efterhånden deres opgaver.
Hvad er jeres mål og forventninger til den kommende kamp og resten af sæsonen?
- 3 point og oprykning.