Skovsgaard B henter vigtig sejr mod SEIF
Interview med Oliver Dam fra Skovsgaard B efter kampen mod SEIF
Hvordan oplevede du kampen – var den lige så tæt, som resultatet antyder?
- En speciel kamp. Alt for spændende, men når man ikke er kynisk – og dommerne ikke har taget brillerne på til dagens anledning – er vi tilfredse med at hive sejren hjem. Vi har en offsidekendelse, som vi kan se på vores Veo-kamera, var meget, meget forkert. Og som man ser på videoen, løber jeg selv forbi sidste mand og er alene med keeperen. Skidt situation for linjevogteren. Derefter får vi annulleret et mål, da begge linjevogtere ikke kan se målet, og dommeren vælger at kigge væk fra situationen. Heldigvis trak vi det længste strå. Men en rodet kamp, en masse boldtab og lange bolde. Super stolt af alle 14 spillere – flot fight hele vejen rundt, en rigtig pølekamp!
Hvad var det vigtigste, der gjorde, at I trak det længste strå mod SEIF?
- Vi var i noget kun bedre form. Allerede fra første fløjt i 2. halvleg var SEIF trykket i bund, og vi dominerede endnu mere end i første halvleg. Det gjorde, at vi kunne få scoret 2 mål, og så med en god defensiv holde dem fra at score i den anden ende.
Hvordan vurderer du jeres præstation, når du ser på hele kampens forløb?
- Foruden de personlige fejl spiller vi en fin kamp. Kommer frem til ualmindeligt mange chancer, og de kommer ikke frem til det store.
Hvad betyder sejren for jeres muligheder i toppen med tre runder tilbage?
- Den betyder alt! Taber Hjørring til SHI, er vi rykket op med tre kampe i hånden. Så vi krydser fingre. Ellers må vi afgøre det selv :)