Billede beskrivelse

Skørping IF Frem-træner sender roser afsted mod målmand Magnus Bach

09. september 2023 kl. 13.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Peter "Joe" Thorgaard Nielsen fra Skørping IF Frem.

Hvordan vurderer I, at SkørpingI endte med at tabe kampen mod Vaarst/Fjellerad?

- Vi var meget forberedte på en svær modstander, der nu for alvor er kommet igang i årets Serie 3. Det er få detaljer der afgører kampen, og havde vi haft lidt held i sprøjten kunne vi godt have fået point med hjem til Skørping.

Hvilke specifikke områder eller elementer mener I, at I kunne have forbedret for at opnå en bedre præstation og undgå nederlaget?

- Vores optakt til kampen var ikke den bedste. Vores faste målmand Lasse Hvilsted fik konstateret kyssesyge dagen før kampen, og er nu ude resten af sæsonen. Det betød, at vi måtte ud og støve vores tidligere målmand frem fra gemmerne. Den slags giver selvfølgelig lidt uro i truppen, men skal ikke bruges som undskyldning for vores nederlag.

Hvad var de primære årsager til, at Vaarst/Fjellerad formåede at score to mål imod Skørping?

- Vores gamle målmand Magnus Bach, der ikke har stået på mål i flere år, stod en flot kamp og blev kåret som kampens spiller efterfølgende, så han er bestemt ikke årsagen til at vi tabte kampen. Vaarst/Fjellerad var en tand skarpere end os på dagen, og vinder en fortjent sejr, og vi ser frem til at revancere os i returkampen i Skørping.

Hvilke konkrete tiltag eller strategier har I diskuteret eller planlagt for at undgå lignende nederlag i fremtidige udekampe?

- Ikke noget særligt. Vi ser fremad og håber at have en løsning på plads ift. målmandsposten for resten af sæsonen.

Resultat:

Kamp: Vaarst/Fjellerad – Skørping IF Frem
Dato: 7. september
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 2-1
Målscorer i kampen:
19. min 1-0 Lasse Thuesen
45. min 2-0 Christian Haahr Andresen
87. min 2-1 Thomas Lyngvig

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste