Billede beskrivelse

Skørping IF Frem-cheftræner: Vi skal stå sammen som hold

06. september 2023 kl. 06.31

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Peter Thorgaard Nielsen fra Skørping IF Frem.

Hvad er jeres forventninger til den kommende udekamp mod Vaarst/Fjellerad, og hvilke nøgleelementer vil I fokusere på for at opnå succes i denne kamp?

- Vi vil forsøge at fortsætte vores spil fra de hidtidige kampe, og håber at det er nok til at tage point med hjem fra en svær udebane. Vi vil som altid fokusere på vores hurtige offensive løb og sikker boldomgang i de bagerste rækker.

Betragter I jer selv som favoritter i denne kamp, eller føler I, at Vaarst/Fjellerad har visse fordele, som I skal tage hensyn til? Hvordan håndterer I den favoritrolle eller udfordringerne, som modstanderen udgør?

- Inden denne sæson havde vi blandt andet Vaarst/Fjellerad som en af de 2 favoritter i denne række. De har helt sikkert ikke fået den sæsonstart, som de selv havde forventet og håbet på. Vaarst/Fjellerad har dog vundet deres seneste 2 kampe - blandt andet hele 5-2 over den anden forhåndfavorit fra Terndrup, så de er formentlig kommet i gang nu, så vi forventer en yderst svær kamp, hvor vi skal være helt klar fra starten af. Som oprykker kan vi ikke betragte os selv som favoritter i denne kamp, og vi går ind til kampen med en sund respekt for vores modstander.

Hvordan planlægger I at angribe kampen taktisk? Er der specifikke spillemønstre, strategier eller taktikker, som I vil implementere for at maksimere jeres chancer for at vinde på udebane?

- Som tidligere nævnt kommer vi ikke ind på vores taktiske oplæg på de sociale medier, så det må I vente og se til torsdag aften.

Er der nogle specifikke spillere eller aspekter af jeres eget hold, som I vil fremhæve i denne kamp for at skabe de bedste muligheder for succes? Hvad tror I, vil være afgørende for en positiv præstation?

- Jeg vil gerne fremhæve hele holdet. Vi skal stå sammen som en enhed, for at skabe succes i en positiv ånd på banen og på bænken. Alle 14 spillere der udtages er lige vigtige og har vigtige roller og opgaver for hele holdet. Det gælder for alle vores kampe.

Kampfakta:

Kamp: Vaarst/Fjellerad – Skørping IF Frem
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Kamptidspunkt: 7. september kl. 18.15

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste