Billede beskrivelse

Skideballe i pausen betød fremragende anden halvleg af Østervraa IF

04. maj 2023 kl. 12.31

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Daniel Mæhle fra Østervraa IF.

Tre point til kontoen, hvordan vil du beskrive jeres præstation set over 90 minutter og er du trods jeres favoritværdighed overrasket over sejrens størrelse?

- En 1. halvleg der er under middel, men en fremragende 2. halvleg, hvor vi laver fire mål og hvor Sindal stort set ikke har en chance. Kampen lignede til forveksling den fra i lørdags mod Hjørring Frem.

Hvordan er du tilfreds med måden I fulgte jeres taktiske oplæg og hvad kunne I evt. have gjort bedre?

- Vi er ikke tilfreds med 1. halvleg, hvor vi ellers starter godt og kommer foran 1-0. De får et dumt mål til 1-1 og så går vi ligesom i stå og falder ned i deres tempo. Vi får en mindre skideballe i pausen, og er heldige med at score hurtigt efter pausen. Derefter er vi i total kontrol resten af kampen.

Hvad er det vigtigste I kan tage med jer fra kampen mod Sindal IF, udover de tre point?

- Vi kan tage med, at vi igen viser en bedre kondition en modstanderen. Vi har nogle spillere, Andreas Bundgaard og René Elefsen, der bare bliver ved og ved med at løbe. Det giver energi til holdkammeraterne og det skal vi tage med til kampen på lørdag.

Resultat:

Kamp: Østervraa IF – Sindal IF
Dato: 2. maj
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Resultat: 5-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste