Skarpt opspil og tidlige mål sendte Valsgård til komfortabel sejr
Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83 efter kampen mod Purhus IF
Hvad gjorde forskellen i opgøret mod Purhus IF?
- Vi kom stærkt fra start og holdt momentum det meste af kampen. Vi havde ild i øjnene og var virkelig effektive fra start. Vi scorede på de første tre chancer og herefter havde vi fornuftig kontrol resten af kampen.
Var sejren på 3-0 fuldt fortjent set med dine øjne?
- Faktisk gjorde vi en rigtig stærk indsats, den bedste af de fire turneringskampe i foråret, så det var opløftende, og jeg vurderer det til en fuldt fortjent sejr mod et Purhus-hold, som jeg har stor respekt for.
Hvordan forklarer du jeres offensive målstime i de seneste kampe?
- I forhold til offensiven så har vi faktisk, pga. skader, været nødsaget til at ændre lidt løbende. Vi har heldigvis flere, der byder ind og ikke kun de forreste. I kampen mod Purhus var mine spillere skarpe i udførelsen af især sammenhæng i presset, men også i variationen af opspil, hvor vi både benyttede afleveringen i dybden men også kortere flot positionsspil. Jeg synes begge dele kan være både smukt og effektivt, men på dagen lykkedes vi godt med begge ting. Vi har også set en skarp Daniel Juul, der ser ud til at have fundet en position, hvorfra han kommer til chancer, og han har været rimelig effektiv.
Hvad tager I med jer videre fra den solide indsats?
- Vi skal arbejde videre med tingene, for vi har været for svingende i vores præstationer i de første fire kampe. Præstationen mod et stærkt Purhus-hold er jeg mega stolt over, for det er sådan en præstation, at jeg ved, vi kan ramme af og til, så når det lykkes, er det naturligvis til stor tilfredshed for holdet.