Billede beskrivelse

Skarp pasning fra Claus Jørgensen blev nøglen til lukningen

24. april 2025 kl. 09.00

Interview med Danny Jensen fra BSI efter kampen mod Nørager/Rørbæk

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i sejren over Nørager/Rørbæk?

- En lidt rodet affære, hvor vi desværre ikke formåede at udnytte en håndfuld store chancer, men fik alligevel kørt en fortjent sejr i land. Inden der var spillet et kvarter, havde Benjamin Engelbrektsen bragt os foran 1-0, og efterfølgende havde vi nogle store chancer, der burde have givet mål. Kort inde i anden halvleg trak en Nørager spiller det røde kort, da han meget ureglementeret bremsede en friløber, som bagerste mand. Havde vi scoret her, havde kampen været lukket. Men som man ofte ser, gav det røde kort ekstra kræfter til Nørager mandskabet, og vi fik ikke rigtigt udnyttet overtallet. Efter 76 minutter kunne Anton Søgaard Jensen dog udnytte en fremragende frispilning fra Claus Jørgensen, og score til 2-0. Nøragers reducerende mål kom først i de døende sekunder og fik ingen betydning.

Hvad var afgørende for at I trak det længste strå i topkampen?

- Nørager gjorde det svært for sig selv, med det røde kort, som vi med lidt mere is i maven burde have straffet tidligere i kampen. I første halvleg havde vi som nævnt en håndfuld chancer, der burde have givet scoringer, men hatten af for Nøragers fight i undertal.

Hvad betyder det for jer at tage fjerde sejr på stribe?

- Sejre er altid dejlige, og med sejren i Nørager fik vi et 5 points hul til Nørager. Sejren blev ikke mindre skøn af, at vi manglede 4 spillere, men hatten af for de 13 spillere der var i kamp, de fik fightet 3 gode point hjem.

Hvad tager du mest med fra kampen?

- Vores indstilling, og fokus på det der skulle leveres.

Kampfakta:

Kamp: Nørager/Rørbæk – BSI
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 29
Resultat: 1-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste