Skalborg SK stadig påvirket af de mange afbud
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Markus Mose fra Skalborg SK.
Hvordan vurderer I jeres præstation i kampen mod Storvorde/Sejflod og er I enige i resultatet?
- Præstationen bærer præg af, vi mangler en masse spillere og har manglet dem i de sidste 3 kampe. Vi formår aldrig rigtig at skabe ro i holdet, og giver Storvorde alt for meget tid på bolden de første 30 minutter. Efter det kommer vi tættere på dem, men de er et godt spillende hold, så de formår stadig at have markant mere boldbesiddelse end os. Så alt i alt er resultatet fortjent, men de spillere vi har med fra vores serie 4 hold, skal også have ros for deres energi og mod!
Hvad er nogle af de vigtigste ting, I har lært af nederlaget, og hvordan vil I arbejde på at rette op på dem?
- Så længe vi mangler så mange spillere fra vores startelleve, så skal vi blive bedre til at stå kompakte, ellers bliver det for rodet.
Hvordan vil I tilpasse jeres taktik eller spillemønster for at opnå bedre resultater og flere point i den kommende halvdel af sæsonen?
- Det vil jeg lade vores træner finde ud af.
Hvilke specifikke områder har I identificeret som værende nøgleområder for forbedring, og hvordan planlægger I at fokusere på dem for at opnå bedre resultater?
- Kompakthed, energi og skarphed må være nøgleord for resten af sæsonen. Og så skader det heller ikke at vi kommer til at træne igen. Grundet kampprogrammet har vi ikke trænet rigtig siden Flauenskjold kampen.