Billede beskrivelse

Skadesituationen ser bedre ud for Klitmøller IF før opgøret

28. september 2024 kl. 08.02

Interview med Sebastian Østergaard Andersen fra Klitmøller IF før kampen mod Hanstholm IF.

Hvordan vil I gribe kampen mod Hanstholm IF an for at holde jeres gode form kørende?

- Vi kommer til at gribe kampen an som mod alle andre hold, men vi skal dog lige skrue en tand op på fighterviljen, for det ved vi også at Hanstholm kommer til at gøre, og sådan skal en lokalopgør være. Det bliver uden tvivl en kamp der kommer til at tiltrække mange tilskuer, både fra Klitmøller men også fra Hanstholm, og de kommer til at kræve at man ikke trækker sig i nogle dueller eller anden bolde, og forlanger jeg sådan set også selv af holdet.

Selvom Hanstholm har tabt mange kampe, hvordan undgår I at undervurdere dem?

- Vi kommer under ingen omstændigheder til at undervurdere Hanstholm, vi tabte til dem sidst i en uskøn kamp, og vi er derfor sultne efter revanche. Når jeg ser på Hanstholm holdkort de seneste uger, så skulle det ikke undre mig at holdet mod os bliver helt anerledes, da det er en kamp alle vil spille. Så jeg forventer en kamp hvor begge hold kommer til at byde hinanden op til dans.

Hvad tror du, bliver nøglen til at få endnu en sejr på hjemmebane?

- Jeg tror nøglen til kampen bliver at få vores stærke offensiv til at funkle, og samtidigt få vores hjemme publikum til at løfte holdet, som de har til vane at gøre.

Hvordan har I forberedt jer taktisk til denne kamp med jeres nuværende momentum?

- Jeg syntes at vi som hold har fået udnyttet vores styrker, og vi står stærkere lørdag end da vi sidst mødte Hanstholm, vi har fået en håndfuld spillere tilbage fra deres skader, og skadeslisten er dermed ikke så lang mere som for 10-15 dage siden. Så vi har de positive briller på igen.

Kampfakta:

Kamp: Klitmøller IF - Hanstholm IF
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 30
Kamptidspunkt: 28. september kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste