Billede beskrivelse

Simon scorer syv mål for Hadsund i vild 17-0 sejr

18. juni 2024 kl. 13.01

Interview med Mads Jensen fra Hadsund B efter kampen mod Randers Freja.

17-0 er et imponerende resultat mod Randers Freja. Har du nogensinde oplevet noget lignende i din karriere som træner, og hvad tror du var nøglen til jeres store sejr?

- Må nok sige at jeg aldrig har prøvet noget lignende og nok heller ikke kommer til det. Den primære nøgle til så stor en sejr skal nok findes i at Randers Freja på dagen var mere end almindelig afbudsramt og var tæt på ikke at møde op til kampen. Men stor ros til deres drenge der stod op for hinanden og kæmpede det bedste de havde lært. O kæmpe ros til deres træner som på dagen selv var i mål, men forsøgte stadig at bevare positiviteten gennem hele kampen.

Hvordan vil du beskrive kampen og præstationen fra jeres hold?

- Præstationen var jo generelt set fin. Jeg vil gerne rose mine spillere for at være klar fra start som var et fokuspunkt. 3-o efter 10 min og 7-0 efter 20 minutter vidner om dette. Desuden viste mine spillere en fed evne til at holde koncentrationen i alle 90 minutter, hvilket ellers naturligt kan være svært i en sådan situation.

Simon Walther Guldbæk scorede hele 7 mål i kampen og har nu 17 mål i sæsonen. Hvordan har han været afgørende for jer denne sæson?

- Simon har været en afgørende spiller med mål og assists. Han spiller også på et hold som producerer mange chancer og får gode arbejdsbetingelser og en fri rolle. Vedr de 7 mål i weekenden, kan man vel godt uden at fornærme Simon sige at de var i den nemmere kategori. Udover hans evner på banen er Simon bare en dejlig dreng, hvor det lyser ud af ham at elsker at spille fodbold. Han Siden opstart i start Januar har Simon misset måske 3 træninger, hvilket også viser en vis ærgerrighed.

Hvordan var stemningen i omklædningsrummet efter en så overbevisende sejr?

- Stemningen var fin som altid, dog lagde vi ikke så meget i sejrens størrelse, da det var på en billig baggrund, men fokuserede på at de 3 point var gode i tabellen og giver os en finale på hjemmebane som var målet inden kampen.

Kampfakta:

Kamp: Randers Freja - Hadsund B
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 18
Resultat: 0-17

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste