Billede beskrivelse

Simon Kristensen - Vi spillede dem ud af banen i 60 minutter

26. oktober 2024 kl. 09.01

Interview med Simon Kristensen fra Arden IF efter kampen mod Vaarst/Fjellerad

Hvordan føltes det at tabe efter at have ført 3-1?

- Vi havde alle en mat fornemmelse. Den kamp skulle vi have vundet. Spiller dem ud af banen de første 60 minutter, og så kokser det derfra.

Hvad gik galt i de sidste 30 minutter af kampen?

- Det må nok betegnes som gummiben. Lukker nogle dumme mål ind, men samtidig synes jeg også vi kommer godt igen, og har faktisk to gode chancer for at gøre det til 5-4, men i stedet kunne de gå op og score, fordi vi satsede alt.

16 mål på 3 kampe – er det noget I bevidst har arbejdet på, eller hvad ligger bag de målrige kampe?

- Ja, der burde jo være nok til 9 point. Men nej, det kommer nok også mest af at vi møder de to nedrykkere.

Hvordan vil I sikre, at det ikke sker igen i sidste kamp?

- Vi har intet at tabe i sidste kamp, så vi kan spille helt frit. Samtidig er det min sidste kamp i spidsen for Arden IF efter 8 fantastiske år, så mon ikke drengene vil gøre alt hvad de kan for at vi slutter godt af.

Kampfakta:

Kamp: Vaarst/Fjellerad - Arden IF
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 5-4

Hvilken type kamp forventer du, når I møder FK Fjordsiden, der har sikret sig oprykning?

- En kamp hvor begge hold vil angribe fordi vi kan spille frit. Så forhåbentlig masser af mål - men flest til os.

Hvordan vil I gribe kampen an, nu hvor begge hold har lidt mindre på spil?

- Vi vil gøre alt hvad vi kan for at slå oprykkerne.

Tror du, FK Fjordsiden vil spille mere frit efter at have sikret oprykningen?

- Helt sikkert.

Hvad bliver jeres fokus i sæsonens sidste kamp?

- At slutte en godkendt sæson af, på trods af at muligheden for oprykning var der.

Kampfakta:

Kamp: Arden IF - FK Fjordsiden
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 28
Kamptidspunkt: 26. oktober kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste