Sidste kamp i sæsonen: Aalborg KFUM jagter genrejsning og god afsked
Når Aalborg KFUMs kvindehold den 22. juni gæster Team Østvendsyssel i Jyllandsserien Pulje 253, er det ikke bare endnu en kamp. Det er sæsonens sidste opgør – og et farvel til flere spillere.
– Det er forårssæsonens sidste kamp, og vi har et par spillere, som takker af, så vi vil gerne ud og afslutte med nogle gode takter, fortæller cheftræner for KFUM's kvinder, Mikkel Harbo Mousten.
Afslutningen på sæsonen giver kampen en særlig betydning, og holdet går på banen med ønsket om at præstere solidt. Strategien bliver offensiv.
– Vi har intet at miste, så vi vil ud og spille frit offensivt fodbold. Presset ligger jo nok mest af alt på Team Ø, det er dem, der skal ud og hente et resultat, mens vi er ret frie.
Selvom resultatet ikke er afgørende, vil Aalborg KFUM stadig vise vindermentalitet.
– Det er en kamp som en hver anden. Vi skal ud og vise, at vi vil vinde.
Efter et nederlag i den seneste kamp ser holdet frem til at rejse sig og slutte stærkt af.
– Vi kommer fra et nederlag og vil gerne genfinde og afslutte med den form, vi har vist i juni, afslutter træneren.
Spillere, trænere og fans kan godt glæde sig til en spændende sæsonafslutning på søndag kl. 14:30.