Semifinalen bliver uden håndbremse – KFUM lover tempo, fight og offensiv fodbold
Interview med Jesper Høgh fra Aalborg KFUM før kampen mod Klitmøller IF
Hvad forventer du bliver kendetegnende for playoff-opgøret mod Klitmøller IF?
– Det bliver jo to hold, som har leveret flot over 14 kampe, så jeg er sikker på, vi får en tæt kamp!
Bliver det et taktisk opgør, eller vil I forsøge at dominere og tage initiativ fra start?
– Vi skal bare ud over stepperne, og vi lader håndbremsen blive derhjemme.
Hvem ser du som favorit i kampen, og hvad taler for jer?
– Jeg kender ikke Klitmøller, men vi har ikke tabt i 13 kampe, og vi har særligt efter turneringen vendte spillet utroligt godt. Vi er bedst mod de gode hold, så jeg forventer, vi vinder kampen og spiller dem ud af brættet! Vi har hjemmebane, så fordelen ligger hos os. Vi slipper for den lange køretur.
Kan I stille i stærkeste opstilling til den vigtige semifinale?
– Ikke helt. Axel Lanther fik en karantæne i sidste kamp, så vi må undvære ham. Heldigvis har vi en super erstatning klar i kulissen, som kan afgøre kampen. Jeg vil ikke afsløre for meget, men Klitmøller skal finde hurtig-løber-skoene frem i bagkæden!