SEIFs sejrsstreak: Martin Krüger deler hemmeligheden bag holdets succes
Interview med Martin Krüger fra SEIF efter kampen mod Vesterbro IK.
Efter endnu en sejr, hvordan føler du dig som træner ? Hvad mener du var nøglen til jeres sejr over Vesterbro IK?
- Vi er meget tilfredse som træner, det der arbejdes med til træningerne lykkes. Det samme gælder for spillerne, meget glade. Helt klart at vi holder os til vores aftaler og hjælper hinanden over hele banen.
Med tre sejre i træk, hvordan påvirker det holdets moral og tro på jeres evner i resten af sæsonen?
- Holdets moral er i top og drengene har et rigtig godt sammenhold både på og udenfor banen, så den fik gas i lørdags efter 3 sejr. Vores tro på resten af sæsonen er stadigvæk den samme – tophold i serie 2.
Hvad var jeres taktiske tilgang til kampen, og hvordan lykkedes det jer at implementere den på banen?
- Hurtig omgang med bolden og så vores kontraspil. Igen sad det lige i skabet, men desværre brænder vi for mange frie foran mål. Det skal der arbejdes med.
Hvordan ser du på den nuværende position i tabellen, hvor I sammen med SHI er de eneste hold med maksimumpoint?
- Lige som vi gerne ville have det, men må nok indrømme at jeg ikke lige havde set oprykkerne fra SHI skulle være med der. Men bolden er rund og alt kan ske 😊