Billede beskrivelse

SEIF slog AaB og skabte vigtig luft i tæt bundstrid

27. maj 2025 kl. 19.02

Interview med Michael Hjortkjær efter 3-0-sejr over AaB

Sæt ord på jeres præstation i kampen, hvor I vandt 3-0 på hjemmebane!

- Det var en overbevisende sejr, som burde ha' været større, men vi satte tempoet for meget ned, da kampen reelt var afgjort.

Med kun 2 point ned til nedrykning – hvor vigtigt var det at skabe lidt luft nu?

- Det var en hamrende vigtig sejr, som vi skal bygge videre på. Der er kun 3 point mellem 3.- og 7.-pladsen, og dette midterfelt er vi en del af, som formegentlig vil være spændende til og med sidste runde.

Hvordan vil du vurdere holdets form og moral efter kampen mod AaB?

- Vi har leveret godt i en længere periode, og moralen i truppen er god. Vi sætter krav til hinanden, og dette skal bære os igennem den vigtige kommende uge.

Føler du, at sejren kan give jer et boost til de sidste afgørende kampe?

- Nej, men et nederlag ville have været en mavepuster.

Kampfakta:

Kamp: SEIF – AaB
Serie & Kreds: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 3-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste