Billede beskrivelse

Sebastian Østergård - sejren mod Nordvestmors føles endnu federe

07. september 2024 kl. 12.02

Interview med Sebastian Østergård fra Klitmøller IF.

I besejrede Nordvestmors BK med 3-2 på hjemmebane og skabte lidt afstand til de nederste pladser i rækken. Hvordan vurderer du jeres præstation i denne kamp?

- Jeg syntes hele truppen leverede en præstation som de kan være stolte af, de spillede en pragt kamp og gjorde tingene svære for Nordvestmors. Vi er pt i en periode med masser af skader og andre er ude og rejse, og listen er vokset sig op på 10-12 mand, som ikke var kampdygtige mod Nordvestmors. Vi bliver sågar ramt af en skade til opvarmning, som betød at vi måtte tænke hurtigt, og det endte med at vores sædvanlige keeper Peter Kusk, måtte blive 14 mand. som om det ikke var nok blev vi yderligere skadet 10-15 minutter inde i kampen, da Flemming Kvejborg også måtte udgå med en skadet fod, Heldigvis kom unge Jakob Frank Larsen ind spillede en kamp til UG. men vi var og er ramte, men så gør det også sejren endnu federe.

Hvad var de vigtigste faktorer for jeres sejr, og hvordan har præstationen påvirket moralen i truppen?

- Jeg syntes faktisk alle vores 3 kæder gør det de skal, forsvarskæden lader ikke deres angribere vende med bolden, fordi de støder med op og de sidder nærmest klistret op af dem hele kampen. Midtbanedynamoen kæmper med næb og klør og får samtidigt spillet vores omstillinger store, ved at smide de rigtige bolde i dybden og andre får de trådt på bolden og trukket lidt af tempoet ud af det. Angrebstrioen gør hvad de skal, tager en hulens masse løb og nogle af dem forgæves, men de truer konstant Nordvestmors i dybden. Stemningen efter kampen kunne ikke være meget bedre, alle var lykkelige. Personligt var det den modstander jeg helst vil slå, grundet mit ophav på Mors, men kunne også mærke på spillerne at de også syntes at sejren var perfekt.

Er der specifikke områder, hvor du mener, I stadig har plads til forbedring, til trods for sejren?

- Jeg skal have arbejdet på vores presspil, den blev bedre i løbet af kampen, men vi har en Jens Langballe som løber solen sort oppe på toppen, han skal have noget mere hjælp fremadrettet, han skal aflastes noget mere. Så det skal jeg have kigget på, men ellers syntes jeg ikke der er mange andre store ting der skal rettes.

Hvordan vil du beskrive den taktiske tilgang, der førte til sejren, og hvordan planlægger du at bygge videre på dette momentum?

- Jeg nævnte 3 navne fra Nordvestmors, som skulle lukkes ned hvis vi skulle gå fra banen med 3 point, og det lykkedes vi med. Jeg syntes ikke vi så Mads Vester, Mathias Hansen og Christian Farsinsen i deres farlige positioner, så endnu engang ros til forsvaret. I løbet af kampen, da vi førte 3-1 trak vi os tilbage på banen og efterlod meget af initiativet til Nordvestmors, og så var vi ellers klar på at løbe omstillinger og sætte kniven ind. Jeg syntes holdet viser at vi sagtens kan være et tilbagetrukket hold også ellers var klar på at sende boldene i dybden til vores lynhurtige kanter, og det kommer skal vi tage med fremover også. Det er i hvert fald en disciplin som Niels Dragsbæk er mester i, så der skal han også have ros.

Kampfakta:

Kamp: Klitmøller IF - Nordvestmors BK
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 30
Resultat: 3-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste