Billede beskrivelse

Sammenhold, sociale timer og god fodbold skal bære IFN (2)

11. februar 2026 kl. 06.03

Efteråret i Serie 3 har vist IFN (2) som et oprykkerhold med potentiale og sammenhold. Derfor sætter vi Spotlight på truppen, hvor træner Morten Randrup fortæller om ambitioner, forventninger og hvordan holdet vil bruge foråret på at udvikle spillet og styrke fællesskabet.

For Morten Randrup handler forårssæsonen om både stabilitet og gode præstationer. 

– Vi vil bygge videre på det gode spil fra efteråret og levere nogle mere stabile præstationer krydret med god fodbold, siger han. Samtidig er der fokus på det sociale og fællesskabet på holdet. 

– Socialt handler forårssæsonen om at styrke fællesskabet og kulturen endnu bedre, så vi står stærkere på og udenfor banen, konstaterer Morten.

Succes måles ikke kun i point, men i udvikling og sammenhold. 

– Forårssæsonen vil være en succes, hvis vi ser udvikling i vores spil og sammenhold på holdet og kan omsætte det til en sæson mere i Serie 3, siger han.

IFN (2) ønsker at blive set som et hold, der spiller godt og er svært at spille mod. 

– Vi vil gerne ses som hold, der leverer noget god fodbold og som er svært at spille mod, siger Morten. Truppen glæder sig til at komme på banen og til de mange sociale timer sammen. 

– Vi ser frem til en god sæson, hvor det bliver spændende at prøve kræfter med Serie 3 og spille en masse god fodbold samt få mange gode timer socialt sammen med holdet, fortæller Morten.

Foråret venter med nye udfordringer og muligheder for IFN (2). Med fokus på spil, stabilitet og sammenhold håber truppen at omsætte erfaringerne fra efteråret til en stærk og udviklende sæson i Serie 3.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste