Billede beskrivelse

Sæsonens sidste kamp blev afslappet, men overlevelsen er sikret i Serie 2

23. juni 2025 kl. 15.03

Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup efter kampen mod SGIF

Hvordan oplevede du sæsonens sidste kamp, som endte med et 4-2 nederlag?

- Der var lidt sommerkamp over den, det var tydeligt at se, at begge hold ikke havde noget at spille for.

Var det tydeligt, at I allerede havde sikret jer overlevelse inden opgøret?

- Helt sikkert. Vi havde en del afbud til kampen og havde en helt anden tilgang til kampen, end hvis der var noget på spil. Synes, at vi til tider spillede en god kamp, men spillerne var lidt slidte efter mange kampe på kort tid. Det er mange mange kampe siden, vi har spillet en kamp, hvor der ikke har været noget på spil. Det var befriende at prøve.

Hvordan var stemningen i truppen på dagen – blev det en god sæsonafslutning trods resultatet?

- Den var god og meget afslappet. Vi har leveret det, der skulle til for at blive i Serie 2, og vi slap fra kampen uden nye skader.

Hvad tager du og holdet med fra kampen og sæsonen som helhed?

- Ikke så meget fra selve denne kamp, men synes vi har lært af endnu en sæson i Serie 2. Vi er kommet gennem sæsonen med en meget smal trup og har virkelig været presset op til flere af kampene – især her i den afsluttende del. Nu venter der spillerne en velfortjent fodboldpause, og så er vi klar til endnu en sæson i løbet af nogle uger.

Kampfakta:

Kamp: SGIF – Sønderup/Suldrup
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 4-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste