RKGs store nederlag til Chang og jagten på point mod Vesterbro IK
Interview med Mikael Severinsen fra RKG efter nederlaget mod Aalborg Chang
Efter det store 7-1 nederlag til Aalborg Chang, hvad mener du var de primære årsager til, at kampen udviklede sig, som den gjorde?
- Jamen de var på dagen langt bedre end os, længere er den ikke.
Selvom resultatet var skuffende, er der nogen positive elementer fra kampen, som I kan tage med jer fremadrettet?
- Det eneste positive var at der var 14 mand som fik nogle meter I benene.
Hvordan vil I som hold forsøge at komme videre fra denne oplevelse og forbedre jer til de kommende kampe?
- Jamen det er en kamp til glemmebogen og reelt set ikke en kamp vi kan bruge til ret meget. Vi er hårdt ramt på skader og afbud og håber snart at have nogen retur som kan hjælpe holdet.
Hvad skal der arbejdes mest på i træningen for at sikre en bedre præstation næste gang?
- Vi har kun en træning inden næste kamp, så meget begrænset hvad vi kan ændre. Vi håber på at få lidt flere spillere til rådighed til weekenden.
I står over for en vigtig kamp mod Vesterbro IK, hvor begge hold endnu ikke har fået point på tavlen. Hvordan forbereder I jer på denne kamp?
- Vi hade en træning torsdag som bliver eneste forberedelse.
Hvilke ændringer eller justeringer planlægger I at foretage for at sikre en bedre præstation mod Vesterbro IK?
- Ændringer afhænger meget af hvilke spillere der er til rådighed, så jeg tror først trænerteamet får helt styr på taktikken efter vores torsdags træning.
Hvordan vil I sikre, at holdet er mentalt klar til at komme stærkt tilbage efter det store nederlag og kæmpe for sæsonens første point?
- Vi gør ikke noget ekstraordinært for at sikre det mentale, men det er nu sjovere at drikke de par kasser øl efter en sejr og det synes hele holdet.
Hvad vil det betyde for holdets selvtillid at få sæsonens første sejr i denne kamp?
- Det vil naturligvis betyde meget med 3 point, så det håber vi på.