Billede beskrivelse

RKG hentede sæsonens første sejr

06. september 2023 kl. 14.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Aske Kjærup fra RKG.

Hvordan vil I beskrive jeres præstation i kampen mod Skalborg, hvor I vandt 3-1 og sikrede sæsonens første point?

- Jeg synes, vi spiller en rigtig fornuftig kamp. Igen har vi roteret en del pga. skader og afbud, men det er sådan, det er pt. Vi formår at holde Skalborg på et par chancer, samtidig med at vi selv kreerer et hav af chancer. Faktisk synes jeg, vi skulle have scoret et par mål mere. Kampen blev en grim affære, som vi havde forudset. Det skyldtes dog primært banen, som ikke indbød til poleret fodbold.

Hvordan føles det at få sejren og sikre de første point i sæsonen?

- Det er altid dejligt at vinde, og nu skal vi kæmpe videre på de gode takter, vi har vist. En forløsning at synge sejrssangen igen. Der venter os en svær opgave mod Brønderslev.

Hvilke faktorer tror I var afgørende for, at I lykkedes med at vinde kampen?

- Kynisme nede bagtil. Vores keeper og forsvar spiller en god kamp, og så var Mike Rasmussen og co. i hopla oppe foran.

Hvordan vil I bruge denne sejr og de positive elementer fra kampen til at opbygge momentum og fortsætte med at vinde fremadrettet?

- Jamen vi vil fortsætte med at kæmpe i hver duel, løbe de nødvendige og hårde meter, og ikke mindst hjælpe hinanden gennem alle 90 minutter + det løse.

Resultat:

Kamp: Skalborg SK – RKG
Dato: 5. september
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 1-3
Målscorer i kampen: Mads Harbo, Frederik Green x 2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste