RKG forbereder sig mentalt og fysisk til Playoff efter sejr
Interview med Mikael Severinsen fra RKG.
Hvordan oplevede du holdets præstation i den sidste kamp mod Skalborg SK på udebane, hvor I vandt 2-0?
- Det var en kamp der gav mulighed for at spare nogle spillere og give nogle nye mere spilletid samt debut. Spillemæssigt var det ikke en af vores bedste kampe, men vi holder nullet hvilket vi er meget tilfredse med.
Hvad mener du var nøglen til jeres sejr, og hvad kan I tage med jer fra kampen?
- Vi har en keeper der står en flot kamp også får vi scoret et par mål, på et vigtigt tidspunkt.
Hvordan har stemningen været i omklædningsrummet og blandt spillerne efter kampen, trods det at I endte på 6. pladsen og nu skal spille Playoff for at forblive i Serie 2?
- Vi vidste allerede inden kampen at vi skulle spille playoff, så det havde ingen indflydelse. Vi var naturligvis glade for at vinde og holde nullet.
Hvordan vil I forberede jer mentalt og fysisk til Playoff-kampen, og hvad vil være fokusområderne for holdet?
- Fokusområdet vil være os selv. Herunder at overholde de aftaler vi laver internt på holdet.