Billede beskrivelse

RKG blæste Skalborg SK ud af banen

24. oktober 2023 kl. 11.32

Interview med Aske Kjærup Pedersen fra RKG.

I mødte Skalborg SK, og resultatet var en 5-0 sejr i næstsidste spillerunde. Kan du beskrive kampen og de nøgleøjeblikke, der førte til sejren?

- Vi møder Skalborg på en rigtig våd og stormende dag. Der er altid dårligt vejr, når vi møder Skalborg, men de er nu et fint bekendtskab hver gang. Kampen var one-way-traffic. Skalborg har et hovedstød, der bliver farligt efter et hjørnespark, ellers sidder vi på kampen. Flot kamp af drengene, som får spillet til at køre langs jorden.

Hvad var det, der fungerede så godt for jer i denne kamp, og hvad var nøglen til at score så mange mål?

- Der var god bevægelse og spilleglæde på holdet. Og så var det også tydeligt at mærke, at Skalborg knækkede ved 1-0 scoringen. Der var ikke meget gnist tilbage i dem. Der er jeg glad for, at vi holder hovedet højt, og trods en nedrykning, spiller kampen flot.

Selvom det har været en udfordrende sæson med nedrykning, har I haft flere positive elementer i den sidste halvdel af sæsonen. Hvad mener du, har bidraget til disse positive aspekter, og hvad har I lært i løbet af sæsonen?

- Der er løbende kommet mere kontinuitet ind i holdet, men ellers har det været vores store sten i skoen denne sæson. Alt for mange afbud, skader og andre prioriteringer. Og det er sådan set fint. Jeg tror, vi har lært, at vi er for gode til serie 2, men ikke gode nok til serie 1, hvis man kan sige det sådan.

Resultat:

Kamp: RKG – Skalborg SK
Dato: 21. oktober
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 5-0
Målscorer i kampen: Mike Rasmussen x 2, Christian Rønholt, Kasper Øxenholt og Aske Kjærup Pedersen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste