Billede beskrivelse

Revanchelysten Vaarst/Fjellerad mandskab

16. maj 2024 kl. 08.30

Interview med Lasse Nymann fra Vaarst/Fjellerad.

Med en vigtig kamp mod Als B foran jer, hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk på denne kamp, især med henblik på betydningen af resultatet for jeres placering i tabellen?

- Næsten hver kamp er en finale for os i øjeblikket, da det spidser til i forhold til ikke at havne blandt de nederste 3. Vi kender betydningen, så vi skal på træningsbanen for at stå skarpest muligt, til en super vigtig kamp på fredag.

Hvordan vil I som hold tackle presset i en kamp, hvor både muligheden for at komme på niveau med Als på 4. pladsen og risikoen for at falde bagud i tabellen er til stede?

- Jeg håber at betydningen vil få drengene til at presse sig selv ekstra meget, da alle point bliver instrumentale for vores endelige placering

Har I foretaget ændringer i træningen eller taktikken op til denne kamp, og hvad er jeres fokusområder med henblik på at sikre et positivt resultat mod Als B?

- Vi er nødt til at holde fast i vores taktik og tro på at det giver pote, så de store ændringer vil der ikke være.

Med en tæt placering i tabellen mellem jer og Als B, hvad er jeres overordnede målsætning for kampen, ud over at hente de tre point?

- Vi har revanche til gode efter et 2-0 nederlag i første duel, hvorfor vi også søger indbyrdes succes mod netop Als.

Kampfakta:

Kamp: Als B - Vaarst/Fjellerad
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Dato: 17. maj
Tidspunkt: Kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste