Billede beskrivelse

Rasmus Johansen fra Hobro IK er nomineret til Seriesport.nu Award Forår 2023

14. juli 2023 kl. 08.50

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Rasmus Johansen fra Hobro IK.

Du er blevet nomineret til forårets spiller i Jyllandsserien til seriesport.nu Award Forår 2023, er du overrasket over din nominering og hvilke ord vil du sætte på din og dit holds forårssæson overordnet set?

- Jeg må ærligt indrømme at jeg faktisk er en smule overrasket over nomineringen, da jeg ikke føler jeg har været den eneste der har præsteret på et højt niveau fra mit hold gennem sæsonen. Jeg har selv spillet en sæson, hvor jeg synes jeg har været en vigtig del af hvordan vi gerne vil spille. Jeg synes selv jeg har spillet kampene på det niveau, som forventes af mig, og formoder også det er derfor jeg er nomineret. Vi har overordnet set, som hold, spillet en rigtig fin sæson med både op og nedture. Vi er et hold der har haft store ambitioner for os selv og for hinanden, så målet inden sæsonen var oprykning. Heldigvis blev det også en realitet efter playoff-kamp mod Sædding/Guldager.

Hvad vil det personligt betyde for dig at vinde titlen som forårets spiller i Jyllandsserien?

- Jeg er meget beæret over at være nomineret, og jeg tager det som et kæmpe skulderklap, da det beviser at de ting jeg render rundt og træner på faktisk fungerer i kampene. De spillere jeg er oppe i mod er også nogle dygtige spillere, så derfor vil det også betyde rigtigt meget for mig at have chancen for at kunne løbe med titlen som forårets spiller.

Hvis du skulle beskrive dig selv som spiller, hvilken type spiller er du så og hvor ligger din største styrke som fodboldspiller?

- Jeg er forsvarsspiller normalt, men hvis man ser vores kampe vil man også vide at jeg ikke er den mest naturlige forsvarsspiller. Jeg vil egentlig hellere have bolden ved fødderne end at skulle være den foruden og blot skulle forsvare. Jeg er derfor en meget offensiv type forsvarsspiller, som gerne vil sætte spillet op bagfra og også gerne går med frem i banen når muligheden byder sig. Min største styrke på fodboldbanen vil jeg derfor også sige er pasningsspillet og evnen til at sætte spillet op.

Du er nomineret sammen med 4 andre rigtige dygtige fodboldspillere, hvorfor skal folk set med dine øjne stemme på dig?

- Jeg synes selv jeg har haft en rigtig god sæson individuelt, og jeg har været en stor del af et hold der bare har fungeret gennem det meste af sæsonen. Folk skal stemme på mig, da jeg måske er en lidt atypisk forsvarsspiller i Jyllandsserien, men alligevel har formået at kunne etablere mig som en god spiller for mit

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste