Presspillet var nøglen til succes for Nørresundby fB
Interview med Martin Østerbæk, træner for Nørresundby fB, efter kampen mod Vesterbro IK.
Tillykke med den overbevisende 6-0 sejr i sæsonpremieren! Hvordan vil du beskrive holdets præstation i denne kamp?
- Tak for det. Jeg synes vil leverer en meget fokuseret og ærgerrig indsats. Alle spillere arbejder rigtig hårdt uden bolden og har stor kvalitet, i de faser hvor vi er i boldbesiddelse.
Hvad var nøglen til jeres succes i denne kamp, og hvilke elementer af jeres spil fungerede særligt godt?
- Det lykkedes os at lave nogle ændringer i vores presspil efter den sidste træningskamp, der gjorde det svært for Vesterbro IK at spille igennem os. Samtidigt fik vi vores eget tempo med bolden op på et niveau, der gjorde at vi producerede rigtig mange chancer.
Var der nogen aspekter af kampen, hvor du mener, at holdet stadig kan forbedre sig, trods det store resultat?
- Det er jo svært at være utilfreds med tanke på det flotte resultat. Men vi skal fortsat arbejde videre med at hænge sammen i vores kæder. Og så må jeg faktisk erkende, at vi med en smule mere træfsikkerhed, kunne have lavet endnu flere mål.
Hvordan vil denne sejr påvirke jeres selvtillid og forberedelser frem mod de kommende kampe i sæsonen?
- Man kan jo næsten ikke underdrive vigtigheden af en god sæsonstart. Men jeg er stensikker på at drengene kan holde snuden i sporet og fokusere på næste opgave. Nu er denne kamp bag os, og vi ved der venter en svær opgave i næste runde.