Poul tror på hjemmebanefordel: Skive ude er til at tale med
Interview med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF før kampen mod Skive IK
Hvem ser du som favorit i opgøret mod Skive IK?
- Jeg synes, at hvis man kigger på holdenes seneste resultater, så har Skive en lille overhånd på det punkt. Men Skive hjemme og ude er to forskellige ting, så favoritværdigheden er nok 60-40 i vores favør.
Hvordan vil I gribe kampen an på hjemmebane?
- Vi vil nok prøve at gå offensivt til værks og presse dem fra start og se, om vi ikke kan få hul på "bylden" i forhold til målscoring.
Hvilke taktiske planer har I for at sikre tre point?
- At vi skal stå godt defensivt og bevæge os rigtigt rundt på banen, da vores placeringsevne i nogle kampe kunne have været bedre og har givet nogle unødvendige mål imod os. Og så vil vi nok forsøge at stå lidt højere på banen, så vi får kortere vej til modstanderens mål.
Hvordan vil I sikre en bedre indsats end i sidste kamp?
- Det vil vi ved at få bragt noget humør og energi ind i spillerne, hvilket forhåbentlig bidrager til en bedre præstation. For vores spillere er jo ikke blevet dårligere af at have tabt nogle kampe.