Billede beskrivelse

Poul Rotbøll: Vi skal forbedre vores skarphed

04. april 2025 kl. 10.03

Interview med Poul Rotbøll fra Hanstholm før kampen mod Skive IK

Hvordan vil I gribe kampen mod Skive IK an, og hvad skal I gøre for at få de 3 point?

- Vi vil helt sikkert forsøge mange af de samme ting som lykkedes det meste af tiden i seneste kamp. Derudover skal vores boldomgang, og skarphed i modstanderens felt forbedres, for så har vi en god chance for at vinde.

Skive IK tabte deres første kamp med 3-1 – hvad forventer du fra dem i denne kamp?

- At de vil at lægge tryk på os, og presse os tilbage på banen, hvilket de også normalvis er dygtige til.

Hvem ser du som favorit i opgøret, og hvorfor?

- Hvis man skal tage ud fra sidste rundes resultat, vil jeg sige at vi er favoritter. Men Skive plejer at være et bedre hold, end det seneste resultat viser, så jeg vil nok sige 60-40 i vores favør.

Hvilke taktiske justeringer har I planlagt at gøre for at få succes mod Skive IK?

- Vi har indtil videre ikke planlagt nogle taktiske justeringer, udover at vi kommer til at stille med nogle andre spillere på nogle positioner, grundet tilbagekomst og skader.

Kampfakta:

Kamp: Hanstholm - Skive IK
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 32
Kamptidspunkt: 5. april kl. 15.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste