Billede beskrivelse

Poul Rotbøll: – Begge hold vil score mål i aften

06. juni 2025 kl. 09.00

Interview med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF før kampen mod Thisted FC

Hvordan forventer du, at kampen mod Thisted FC udvikler sig med så meget på spil i bunden?

- Jeg forventer, at selvom det er en kamp, hvor begge hold har meget på spil, så bliver det en målrig kamp, da begge hold er begyndt at score mange mål.

Hvem har favoritværdigheden i opgøret, og hvad gør, at du ser det sådan?

- I og med at kampen har så meget betydning, som den har, så tænker jeg, at favoritværdigheden er meget lige, da begge hold er godt kørende og kommer med en opadgående formkurve.

Hvad bliver afgørende for, at I kan hente en tredje sejr i træk og øge afstanden til stregen?

- Det, der bliver afgørende for 3 point, er, at vi fortsat er disciplinerede i defensiven, og samtidig er ligeså effektive i offensiven, som det har været tilfældet i de seneste kampe.

Hvordan vil I gribe kampen an mod et Thisted-hold, der også kæmper for livet med fire runder igen?

- Det bliver på cirka samme måde, som vi har grebet de seneste kampe an, dog fratrukket de dårlige perioder, vi trods alt har haft indimellem.

Kampfakta;

Kamp: Hanstholm IF – Thisted FC
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 32
Kamptidspunkt: 6. juni kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste