Billede beskrivelse

Pilsnere, pause og ny energi: AASI jagter forløsning på Domen

20. maj 2025 kl. 08.01

Interview med Valdemar Greve fra AASI før kampen mod Nordens Paris FC

Efter to nederlag i træk – hvordan vil I rejse jer og komme tilbage på vinderkurs?

– Vi skal glæde os over muligheden for at få revancheret vores seneste par kampe, som desværre ikke har været til niveau. Vi er blevet lovet godt vejr, så det bør hjælpe på humøret, og så skal vi have det sjovt og prøve at nyde at spille fodbold – så er jeg sikker på, at det nok skal blive godt, før eller siden.

Hvem ser du som favorit i kampen mod Nordens Paris FC, og hvad er jeres strategi?

– På Domen kan alt ske, og med vores seneste indsatser in mente tror jeg, det bliver en tæt og besværlig kamp. Banen belønner dem, som bruger simple løsninger, og det skal vi også være opmærksomme på. Banen er knaldhård og møghamrende ujævn, så det gør det til en besværlig opgave for begge hold.

Hvordan har I forberedt jer på at bryde den dårlige stime og sikre en sejr?

– Vi har haft en friuge, da 2. holdet skulle bruge banen i tidsrummet, hvor vi normalt træner om torsdagen, så vi mødtes og så en fodboldkamp i stedet og drak et par pilsnere – og så er der renset godt ud i hovederne. Jeg forventer også, at vi har en ekstra længsel efter at spille noget bold igen tirsdag aften.

Er der nogen specifikke spillere eller områder, I vil fokusere på for at få de tre point?

– Vi skal helt reelt være bedre og ikke mindst klogere i alt, hvad vi foretager os. Det var en slap kamp mod RKG, så den kamp er fortrængt, og så starter vi på en frisk her mod Nordens Paris. Så skal vi ud og nyde det – og så må vi se, hvad det kan blive til.

Kampfakta:

Kamp: AASI – Nordens Paris FC
Serie & Kreds: Serie 3 Kreds 27
Kamptidspunkt: 20. maj kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste