Petersen - Det var tæt på tyveri at vi fik et point
Interview med Fleming Petersen fra Kristrup efter kampen mod Thisted FC
I fik et point i 1-1 kampen mod Thisted FC – er du tilfreds med det resultat?
- Ja det er jeg i hvert fald. Det var tæt på at være tyveri at vi fik et point mod et afsindig godt Thisted hold. Havde de kunnet stille dette hold sæsonen igennem havde de som minimum spillet med i top 3 i stedet for at stå med en nedrykning nu
Hvad fungerede godt for jer i kampen, og hvad kunne have været bedre?
- Spillemæssigt hang det ikke sammen ikke mindst pga Thisted som ikke tillod os det store. Vi skal dog roses for at kæmpe i samtlige 95 min og for at sadle om efter vi var kommet bagud ved at smide en midtstopper frem i angrebet og det var også ham der headede udligningen ind
Hvad var jeres tilgang i de afgørende minutter af kampen, da resultatet stadig kunne gå begge veje?
-Som nævnt smed vi en midtstopper frem i angrebet og da han udlignede med 15 min igen fortsatte vi ufortrødent de næste 10 min også men de sidste 5 røg han tilbage i forsvaret for at krige det ene point hjem
Hvilken betydning har det ene point for jeres position før den sidste kamp i sæsonen?
- Vi kan selv afgøre det med en sejr mens vi med et point hiver Sæby med i ligningen inden deres sidste kamp i Hornbæk. Samtidig er Gug pisket til sejr i Vejgaard så det bliver en spændende weekend