Peter Thomsen: - Vi skal fokusere på at levere en stabil præstation
Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF før kampen mod Ommersysel
Hvad type kamp bliver det mod Ommersysel, og hvordan vil I gribe den an?
- De nuværende bundhold i rækken har faktisk præsteret nogle gode kampe, eller i hvert fald gode halvlege. Jeg synes, at både Ommersysel og SMIFF har nogle gode hold, så de kan nemt nå at vende tingene endnu. Vi har respekt for dem og er ydmyge over opgaven i en tæt række. Vi er ved at skabe et overblik over, hvad vi har til rådighed fredag.
Hvordan har I forberedt jer på at møde Ommersysel på udebane?
- Forberedelsen var et pokalnederlag tirsdag, og så bliver det en teknisk rolig træning torsdag.
Hvad kan I tage med jer fra sæsonens første 5 kampe, og hvordan skal I bruge det fremadrettet?
- Vi er blevet klogere på os selv. Vi ved, hvad der kræves for at præge kampene. Vi kæmper med nogle skader, men andre tager chancen, og sådan skal det være.
Ser du jer som favoritter i kampen mod Ommersysel?
- Det må andre vurdere. Vi ved, vi har været svingende, så vi bør fokusere på, hvordan vi kan levere en stabil præstation.