Peter Thomsen: - Vi har meget at lære efter nederlaget mod Hornbæk SF
Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83 efter kampen mod Hornbæk SF
I tabte 4-1 på udebane mod Hornbæk SF – hvad gik der galt i kampen?
- Hu ha, flere ting gik ikke, som vi håbede og havde ambitioner om. Først vil jeg anerkende Hornbæks unge spillere, der gjorde en god indsats og virkelig spillede flot fodbold. Vi startede fint ud, men formåede herefter ikke at skabe sammenhæng i hverken den defensive eller offensive del af spillet. Jeg tror ikke, at der var mange, der vil kunne være tilfredse med deres egen indsats efter kampen.
Hvad kunne I have gjort anderledes for at få et bedre resultat?
- Vi kunne måske taktisk have justeret på vores preslinje og andet, men på dagen tror jeg ikke, at det ville have gjort den store forskel. Vi kunne have været mere forudseende, taget ansvar i kommunikation og nærkampe og havde haft markant større kvalitet i touch og bevægelse for boldholderen.
Hvordan vil I bruge erfaringerne fra denne kamp til at forbedre jer fremadrettet?
- Det skal vi have talt om til træningerne og i optakten til næste kamp. Men det er klart, at vi skal gøre det bedre som hold og individuelt.
Er der nogle specifikke områder, hvor I føler, at I kan gøre det bedre i kommende kampe?
- Ja stort set hele vejen rundt.